Vores historie

14 JULI 2018: POLTERABEND

 

Alan og Michael mødes for første gang til en polterabend for en fælles ven. God mad bliver serveret (bacontoast) og mange øl og whiskyer bliver drukket. På et tidspunkt i løbet af aftenen falder snakken på produktion af spiritus, og Alan overbeviser Michael om, at han bør være med på et whiskyprojekt, som Alan har arbejdet på. Da Michael er en stor whiskyfan vil han selvfølgelig gerne være med. Alan og Michael bliver enige om at snakke mere til brylluppet.

AUGUST 2018: BRYLLUPPET

Alan og Michael mødes igen til brylluppet. Sent om aftenen spørger Alan Michael: “Hvornår starter vi så?”. “Starter med hvad?”, spørger Michael. Michael har ingen idé om, at han har sagt ja til at starte et whiskyprojekt, men synes, det lyder som en god idé og vil gerne joine (igen). Alan og Michael bliver enige om at mødes et par måneder senere for at planlægge.

NOVEMBER 2018: MISSIONEN

Alan og Michael mødes på whiskybaren Lidkoeb for at smage whisky og lægge en plan. Der bliver sagt store ord, viftet med armene, slået i bordet, whisky bliver sniffet og drukket. Til sidst kommer de op med Gefjuns mission: At producere unikke spiritusprodukter i nanobatches med en vision om at blive carbonnegative. Michael er for nyligt blevet far for første gang, og Alan har travlt med at flytte ind i et nyt hus, så de bliver enige om at starte projektet i januar 2019, når der er kommet lidt mere ro på privaten.

JANUAR 2019: BEGYNDELSEN

Alan er den professionelle “alkoholiker” på holdet, da han har eksperimenteret med brygning af øl og mjød. Michael er iværksætteren, der har været en del af flere startups. Selvom de hver især er erfarne indenfor deres felter, så har ingen af dem produceret eller været involveret i en spiritusproduktion før. Det første skridt er derfor at lære faget og starte med at planlægge de første dråber. De besøger mange destillerier, og gradvist begynder man at kunne se skyggen af en plan. De får også hjælp af Kenneth – en professionel indenfor madindustrien.

FEBRUAR 2019: PLANEN

Efter at have studeret produktionsprocessen for spiritus bliver Alan og Michael enige om en plan. Selvom det startede med en kærlighed til whisky, så bliver de enige om at producere et ginbatch først for at sikre, at Gefjun står på solid finansiel grund, før de starter på whiskyproduktionen, som pga. kravene til lagring er meget dyrere og tager længere tid at lave. Ginproduktionen vil også gøre det muligt for Alan og Michael at få feedback på produktionen af spiritussen. De joines også af Klaus, som er en biotechingeniør.

MARTS 2019: PRODUKT(ERNE)

Da Gefjun nu starter med en gin, går Alan og Michael i gang med at finde ud af, hvilken form for gin de vil lave til deres første batch. Så de joines af Mads, som er en erfaren bartender og restauratør, der også tilfældigvis er ginconnaisseur. Mads tager Alan og Michael gennem mange smagninger, før Alan og Michael bliver enige om en retning for deres gin. De bliver enige om at producere to typer: London Dry og Navy, begge på en base af æbler.

APRIL 2019: DESTILLERI 1.0

Alan og Michael begynder at planlægge Gefjuns Destilleri 1,0. I startupverdenen er et vigtigt koncept at fejle hurtigt for at kunne forbedre produktet hurtigere. Den eneste måde, firmaet kan gøre dette på, er ved at holde et knivskarpt fokus. Alan og Michael bliver hurtigt enige om at Gefjuns fokus må være på smagen, og det betyder, at ingredienserne skal være i fokus. Efter lang betænkningstid bliver Alan og Michael derfor enige om, at til deres første gin vil de finde et destilleri, som kan lave en white label-gin, så de kan få mulighed for at fokusere på ingredienserne for at kunne lave det bedst mulige produkt. Dette betyder også, at Alan og Michael kommer til at lære spiritusproduktion fra de bedste, før de starter turen til whiskyen.

MAJ 2019: INGREDIENSERNE

Efter at have søgt land og rige i 2-3 måneder ender Alan og Michael endelig på et sæt af ingredienser til den første gin. Vand fra en brønd i Valore, æbler fra Lilleø, lokale botanicals og en god 0,5-liters tung bartendervenlig flaske. Læs mere om vores nøje udvalgte ingredienser her.

JUNI 2019: PIPELINEN

Alan og Michael starter med at planlægge postproduktionsskridtene, altså indpakning, transport, opbevaring og salg. De connecter med en del professionelle i spiritusbranchen såsom Bart (indpakning) og Bent (salg) for at sikre, at de har tænkt alt godt igennem. Planen er snart klar til at stå sin test.

AUGUST 2019: VENTEN

Alting er klar. Alan og Michael venter nu blot på, at æblerne på Lilleø er klar til at blive høstet. Til de første ca. 1300 flasker sigter de efter en æblehøst på ca. 6 tons. Når de er plukket og klar, bliver de sendt til vores destilleripartner. Vi kan simpelthen ikke vente!

OKTOBER 2019: OPRINGNINGEN

Dagen kommer sidst i oktober, hvor vores frugtleverandør ringer og siger: “Æblerne er klar!” Nu kulminerer et års planlægning i to travle uger, hvor æblerne bliver plukket, mostet, gæret og destilleret, og i slutningen af november er vi klar med de sidste fintuninger.

NOVEMBER 2019: FINTUNING

Dagen er kommet, hvor vi skal smage frugten af vores arbejde og fintune vores første gin. Et års research, planlægning, smagninger, bondegårdsbesøg, tænkning og indkøb er nu kulmineret og stensat med et shot af en 76 % alkoholisk drink. Og hold da kæft! Den originale plan var at lave en London Dry gin, som skal destilleres til 96 %. Herved fjernes 96 % af smagen. Men når vi smager en rå grundspiritus lavet af æblerne så kan vi simpelthen ikke få os selv til at destillere den helt derop. Æblerne giver spiritussen en helt særlig krop, nøddet, jordet og kompleks. Så der er ingen tvivl. Selvom vi har fået trykt labels kan vi simpelthen ikke få os selv til at ødelægge denne fantastiske spiritus. Til sidst bruger vi en del tid på at prøve forskellige kombinationer af botanicals for at finde det helt rigtige mix, som passer perfekt til grundspiritussen.

RELEASE DAGEN

Endelig kommer dagen, hvor vores Gefjun Abild Gin bliver sat fri i verdenen. Releasedagen afholdes i Solrød sammen med en af vores gode bryggervenner. Vi har fuldt hus fra start til slut med stor succes.

Nu begynder det hårde arbejde med at bygge fremtiden for Gefjun.

STAY UP TO DATE

Submit your email to get updates on products and special promotions.